Frivillig i udlandet

Vi støtter og samarbejder med flere organisationer udlandet, som gerne tager i mod frivillige, som i kortere perioder kan hjælpe dem i deres arbejde med de lokale gadedyr. Du skal selv kontakte den enkelte organisation og lave en aftale med dem, hvis du har lyst til at rejse ud og hjælpe. Derudover skal du også aftale pris og nærmere detaljer omkring opholdet som f.eks. indkvartering og bespisning.

Hvis du finder et spændende projekt, som fanger din interesse, og har truffet en endelig beslutning om at tage af sted, kan du søge om et mindre tilskud til dit ophold fra Dyrenes SOS. Det er dog en betingelse for at kunne tage støtten, at du – efter din hjemkomst – sender en beretning (med billeder) om dit ophold – Beretningen lægges på vores hjemmeside, så andre kan læse om dine oplevelser med organisationer og de lokale gadedyr.Organisationer, som vi samarbejder med:

TOLFA-logoTOLFA:
”Tree of Life for Animals”, er et stort dyrehospital i det nordlige Indien. Hospitalet kan huse op til 300 gadehunde og består af to kenneler, en karantænestald, en hvalpegård samt to store indhegninger for store husdyr. Du kan læse mere på deres hjemmeside her: http://www.tolfa.org.uk/

Logo-150TIBET CHARITY:
Driver en klinik i Dharamsala i Nordindien,  hvorfra der ydes hjælp til områdets gadehunde.  Du kan læse mere her: http://www.tibetcharity.in/
eller deres danske hjemmeside: http://www.tibetcharity.dk/cms/projekter/veterinaere-projekter

TAWESO-logoTAWESO:
Har en klinik i Tanzania i Afrika. Dyrevelfærdsorganisationen TAWESO blev oprettet i Dar es salaam, i 2008. TAWESO er en non-profit, NGO, registreret og godkendt af myndighederne. Foreningen driver et lille internat, hvor behandlede dyr opholder sig, indtil de enten får et nyt hjem, eller de kommer tilbage til deres eget. Desuden organiseres ABC projekter ude i landområderne. Du kan læse mere her:
http://www.taweso.org/news.php

Logo-150SOI DOG FOUNDATION:
Bangkok, Thailand vil ligeledes være et oplagt sted at tage hen, idet de hvert år tager imod mange frivillige, og de gør et fantastisk arbejde for gadedyrene i Thailand. Du kan læse mere om dem her:
http://www.soidog.org/en/about-soi-dog/